Købsguide til barnevogn

Brugervurdering: / 4
DårligBedst 

Denne købsguide bør hjælpe dig til at finde en god og sikker barnevogn.

Pris og sikkerhed
Lad det være sagt med det samme, pris og sikkerhed går ikke nødvendigvis hånd-i-hånd.
Hvis du sikrer dig, at vognen overholder de europæiske sikkerhedskrav, så kan en billig vogn være akkurat lige så sikker som en dyr vogn.

Den europæiske standard
Man kan sige meget om EU, men nogle gange formår de faktisk at få nogle ting ud over rampen, der er helt brugbare.
Når et børneprodukt er testet og godkendt af EU, betyder det at man har afprøvet produktetn i forhold til en række fælles europæiske standarder, som eksperter fra hele Europa har fastlagt.
Standarden for sikkerhedskravene hedder det mundrette: "EN 1888:2003", og hvis testen og godkendelsen kommer fra ForbrugerLaboratoriet, Dansk Varefakta Nævn (DVN) eller tyske TÜV, så bør du være på den sikre side.

CE-mærkning
En CE-mærkning på en barnevogn er salgsgas, og ikke garanti for noget som helst!
En CE-mærkning er et såkaldt standard-mærke, som man bruger til eks legetøj og maskiner, men har ikke noget at gøre med en barnevogn.

Pris og kvalitet
Desværre hænger disse to ting faktisk sammen, når vi taler om barnevogne.
Som oftest har forskellen på de dyre og de billige noget at gøre med comfort og design.
Hvor nemt er det at klappe den sammen, hvor let er den, betjeningen, og hvor godt holder den.
Men husk - sikkerhed og god kvalitet hænger ikke nødvendigvis sammen.

Afklaring hjemmefra
Inden du trasker ned i butikken, skal du gøre dine behov klar.
Det bliver nemmere for sælgeren at sælge dig et produkt du bliver glad for, og du undgår fejlkøb.
En afklaring kan eksempelvis være:
- Hvad er det i skal køre i? Er det skov, by eller bus, tog, bil?
- Hvd har i tænkt jer at bruge den til? Transport, sove middagslur, indkøb og børn?
- Holdbarhed? Skal den kunne holde til flere børn, og hvor lang tid?
- Vægt?
- Bærevenlighed? Hvis den skal ud og ind af busser, eller op ad en trappe, er det her rimelig relevant
- Dimensioner: Kan den være i din bil, eller stå under trappen?
- Hjul: Ja, der er mange forskellige slags hjul. Lufthjul er mere behagelige, men de punktere, massive hjul er måske ikke så gode hvis i går meget i skoven. Skal hjulene være aftagelige?
- Styr: skal det være højdejusterbart, så både far og mor kan bruge den?
- Tilbehør: Hvad følger med i prisen på barnevognen: Lift, pusletaske, madras, insektnet, regnslag, varekurv?

I butikken?
- Behov: Sørg for at du har din liste med, og dine behov bliver opfyldt.
- Betjeningsvenlighed: Få sælgeren til at vise dig hvordan den fungere, men prøv også om det er så nemt som han nu siger. Klap stellet sammen, rejs og lig kalechen ned, tag hjul af og på, juster styret etc.
- Køreegenskaber: Prøv at rule en tud med vognen - helst udenfor butikken, hvor den kører på noget andet end et blød gulvtæppe.
- Komfort: Hvordan passer den til dig, spænder du eller slapper du af?
- Bil: Klap den sammen, og test om den faktisk kan komme ind i bilen.
- Tilbehør: Hvad får du med?
- Pris og leveringstid: Vognen kan sikkert købes flere steder i landet, så check på nettet, om der findes billigere eller hurtigere alternativer.

Sikkerhed:
Selvom din barnevogn er sikker, så kræver det korrekt brug:
- Læs brugsanvisningen, og gem den
- Brug kun vognen til de opgivet antal børn
- Husk at brems vognen når du går
- Barnet skal være spændt fast, når det er mere end 6 måneder
- Last aldrig vognen med for meget
- Al bagae inkl pusletaske hører til i varekurven. Montering på styret ødelægger vognens stabilitet
- Regnslag/insektnet skal kun bruges i det omfang det er nødvendigt

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
:D:):(:0:shock::confused:8):lol::x:P:oops::cry:
:evil::twisted::roll::wink::!::?::idea::arrow:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.