Kanotur i Lyngby

Brugervurdering: / 0
DårligBedst 

At sejle med sine børn er en fornøjelse. Dem der er rigtig bidt af sejlads, slæber naturligvis børnene ud på eget sejlskib, men dem af os, der er knap så passionerede, og nyder sejlads i mindre bider - der er en kanotur en rigtig hyggelig ide.

Vi forsøgte os med Nybro Bådudlejning. Én kano kan håndtere 3 voksne, eller 2 voksne og 2 børn - og kan børnene ellers finde ud af at sidde pænt og roligt, er der faktisk fin plads til dem.

Når man sejler med børnene skal man dog være opmærksom på nogle ting.

- At sidde og glo i bunden af an kano i flere timer er ikke synderligt sjovt for børnene, det er at sejle lidt, komme lidt i land, ligge stille og småfiske med net, udforske bredden etc. det er sjovt. Derfor - hold selve sejlturen relativ kort, og brug tiden på omgivelserne.

- En del af øerne er off limit i perioder, og dette skal respekteres. Når øerne er åbne skal man huske det har været fugle yngleplads. Med massere af fugle er der ligeledes massere af fugle-ekskrementer - husk lige det, inden i folder den rødternede dug ud på det ekstremt grønne græs.

- Vi var i kontakt med 2 kanoudlejningssteder. Det ene havde 160 kanoer, det andet havde 200 kanoer - med gennemsnitlig 3 mand ombord på en kano, betyder det at en god dag, skyder de to steder alene mere end 1.000 mennesker ud på søerne...og de er ikke de eneste der udlejer. Oven i de mange kanoer, kommer kajakker, både og vandcykler. Så indstil jer på, at den skønne ensomme og hyggelige kanotur ikke bliver på Lyngbysø, og indstil jer også på, at det desværre ikke er alle der er ligeså gode til at rygge op efter sig, som i er.

- Husk tørt tøj. Det kan godt være i ikke kæntrer, og er i heldige skvatter jeres børn ikke i vandet når i udforsker en ø - men skulle uheldet være ude, så er det altså hammer ærgeligt at måtte stoppe turen, bare fordi man er blevet lidt våd.

- Kameraer, mobiltelefoner, bipbip-spil og hvad i ellers kan slæbe med...prop dem i en frostpose og slå en knude. Det holder ikke til flere timer under vandet, men fungere fint hvis man ryger i baljen, eller får lidt vand på tøjet.

- Det med styringen: Den bagerste mand styrer kanoen, sidder du forrest og prøver at styre, modarbejder du styrmanden. Padler styrmanden i højre side, svinger kanoen til venstre og viceversa. Skal man dreje skarpt til venstre, stikker styrmanden sin pagaj i vandet i venstre side, så bladet flugter båden, og står lodret - jo mere man presser pagajen væk fra båden, jo skarpere drejer båden. Man kan forøge effekten yderligere hvis den forreste padler i højre side.

Vi betalte kr 300,- pr kano for en hel del. Børnene var helt vilde og synes det var rigtig sjovt. Det kan godt være at vi tager til Sverige næste gang, men at kunne sejle et par timer, for at prøve det af...det er uundværligt.

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
:D:):(:0:shock::confused:8):lol::x:P:oops::cry:
:evil::twisted::roll::wink::!::?::idea::arrow:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.