Danmarks saltcenter

Brugervurdering: / 1
DårligBedst 

Vi sendte en testfamilie til Mariager, hvor Danmarks eneste saltcenter ligger - Mariager Saltcenter.

Kort fortalt omhandler saltcenteret i særdelshed om saltudvinding, men også lidt om saltens historie, om saltstrukturer og det døde hav.

Selve Saltcenteret består af 4 store områder:

- Saltminen. Her får man et kig ned i en saltmine, den er hurtigt overstået, men fornemmelsen af en mine er stadig rimelig fuldendt. Nede i saltminen er deres aktive biograf, der desværre kører få gange i løbet af en dag, hvorfor vi måtte droppe at benytte biografen.

- Saltbadet. Inde i saltcenteret er en lille pool, hvor vandet indeholder mere end 30% salt. Når saltindholdet er så højt flyder kroppen på vandet, som om man var en prop. Det er ment som en lille test af, hvordan det er at bade i det døde hav og det her med at kunne sidde oprejst i vandet er virkelig underligt.

- Udstillingen. Øverst oppe er der en klassisk museumsudstilling, med billeder og historier fra saltudvindingsminer. Interessen fra børnene daler hurtigt, så det er ikke der man bruger de mange timer.

- Haven. Ude i deres lille have, er der en vandkanal, med forskellige ting man kan lege med. Det har ikke meget med salt at gøre, men børn og vand er som oftest et hut. Derudover kan man se saltsydning i en hytte - hvor en mand fortæller om processen, gerne på en måde så børnene hurtigt fortrækker tilbage til vandlegen.

Udover de fire områder har centeret en butik der indeholder alverdens ting der naturligvis indeholder salt. Tilknyttet til Saltcenteret ligger deres café hvor man kan spise og retterne er naturligvis krydret med centerets egne salt og peber blandinger. Læs eventuelt vores review af Saltbøssen.

Centeret er sjovt og anderledes, men relativt hurtigt overstået. Betaler man den høje indgangspris, bør man gøre sig selv den tjeneste at huske badetøj, da besøget i deres pool bør opleves. I den forbindelse så husk lige at vandet er ekstremt salt, hvilket betyder at øjne næse og mund bliver virkeligt irriteret, hvis de får noget af vandet på sig - specielt børnene reagere voldsomt. Husk at skyl jer grundigt efter badeturen.

Vi endte at køre 300km (t/rt) for at komme til saltcenteret. Størrelsen og oplevelsen er ikke de mange kilometer værd, men befinder i jer i nærheden kan vi kun anbefale jer at tage forbi.

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
:D:):(:0:shock::confused:8):lol::x:P:oops::cry:
:evil::twisted::roll::wink::!::?::idea::arrow:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.