Vesterhavet - gratis familie attraktion

Brugervurdering: / 0
DårligBedst 

Vesterhavet er fantastisk for børnefamilierVi ved vist allesammen, at børn og strande fungere rigtig godt. Stranden tilbyder alt fra soppeture og badeture om sommeren, til det helt store tag-selv-bord af alskens mærkværdigheder der er skyllet op fra havet, hele året rundt. Har man øjnene med sig, kan man finde rav, smukke muslingeskaller eller flotte sneglehuse.
Hver strand i landet har sit særpræg, sine fordele, og sine ulemper, men særlig én strand er et besøg værd - og det er den lange lange kystlinie, der strækker sig fra det Sønderjydske Vadehav, op forbi Ringkøbing fjord, Nissum, Vigsø- og Jammerbugten, hen over ryggen på Tannisbugten og helt ud til det yderste af Skagen, kaldet Grenen, hvor bølgerne fra Skagerak klasker sammen med vandene fra Kattegat.
Der er naturligvis tale om stranden ude ved Vesterhavet. Stranden er mere udsat end nogle af de andre strande, og det konstante blæsevejr, kombineret med de rå og enorme bølger, giver én en helt særlig fornemmelse af de store vande.
Efter en god orkan eller bare en heftig storm, er der bedre mulighed for at finde rav på stranden, end noget andet sted i landet. Ravklumperne kommer ofte skyllene ind med bølgerne, og det trænede øje kan få øje på de smukke klumper, før de skyller ind på land.
Det er stort set altid muligt at sætte drager op, og er man heldig, samt temmelig forsigtig, så kan man få sig en sjov og underholdene dukkert i de enorme bølger. Man skal naturligvis være meget varsom, hvis man går i vandet i Vesterhavet, da det desværre ikke er uden grund, at det stadig koster et par badene menneskers liv om året. Det er selvklart at børn ikke skal bade alene, eller være uden opsyn, men sopperier eller renden rundt i gummistøvler, med fare for at blive overrasket af en bølge, er stadig underholdning for de fleste børn.

Når havet er for voldsomt, eller forældrene har fået nok af våde gummistøvler, gennemblødte bukser, og børn der hele tiden går lidt for langt ud, så kan man søge lidt tilbage på stranden, og efterforske en af de mere dystrer perioder i den danske historie.
Bunkerne ligger hele vejen op, og står til fri afbenyttelse. Nogle af bunkerne kan man klatre op på, mens andre kan man komme ind i. De giver rig mulighed for at tale om 2. verdenskrig, eller de kan være med til at man lader fantasien få frit løb, at man leger og klatrer rundt på de enorme cementkolosser. Motorikken bliver udfordret, og dele af de enorme energireserver bliver brugt, med glade og trætte børn til følge.

Befinder i jer, et vilkårligt sted i Jylland er vores opfordring, at sætte en dag af til Vesterhavet. Selve besøget er naturligvis ganske gratis, og levere en masse frisk luft og trætte børn - men besøget kan kombineres med varm chokolade og pandekager, på en af de utallige restauranter der ligger langs stranden. Priserne på disse restauranter er ofte temmelig urimelige, men ser man sig lidt om, er flere af restauranterne også et besøg værd.

Er man i Søndervig, er den bedste (men bestemt ikke den billigste) restaurant 'Sandgaarden'. Den befinder sig nede ved byen, på vej ud til havet og kan bestemt anbefales. Da de samtidig har sandkasse(!) og legehus udenfor, er børnene også underholdt.

Skal det gøres billigere, kan man naturligvis overveje at tage sin egen kurv med godter med, så er man også selv herre over kvaliteten og prisen på maden. At medbringe varme drikke kan anbefales.

Husk også lidt plastic-sandting til ungerne, det er utroligt hvor meget bedre en strandtur bliver af en spand og en skovl til den samlede værdi af 25 kroner.

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
:D:):(:0:shock::confused:8):lol::x:P:oops::cry:
:evil::twisted::roll::wink::!::?::idea::arrow:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.