Halloween i Tivoli

Brugervurdering: / 3
DårligBedst 

Tivoli levere ren børnefest halloweenHalloween er bedst kendt fra amerikanske film og traditioner, hvor børnene klæder sig ud, kimer dørklokker og laver uhyggelig ansiger i græskar, som bliver udstyret med et lys.
Faktisk er Halloween en gammel keltisk tradition, ved navn Samain, der betyder noget i retning af sommer afslutning. Samain var en slags høstfest, der samtidig var forbundet med en del overtro, og man mente blandt andet at det var dagen, hvor døde, ånder og andet godtfolk kunne blande sig med menneskene. Derfor udhulede man roer, og satte lys i dem, så de kunne lyse ud i natten.
Det var først senere, da kristendommen overtog tradtionen og sammen med irerne sendte traditionen over atlanten, at man lavede græskarhoveder, eller Jack O-Lantern som de kaldes over there.
Den kristne version af Halloween er iøvrigt Allehelgen, der falder d. 1 november - Halloween, er aftenen før Allehelgens aften, atså den sidste dag i oktober.

De sidste par år, har danskerne i mere eller mindre grad nippet lidt til tradtionen. Berørt af den massive strøm af amerikanske film, og en verden der i større og større grad smelter sammen. I 2006 lavede Tivoli for første gang en større satsning, og åbnede op i efterårsferien, med et halloween-tema. Ugen blev en succes, og har hvert år tiltrukket cirka 250.000 besøgende, hvilket må siges at være ganske pænt.

Halloween-ugen i Tivoli er uden tvivl lavet til børn. Tivoli pynter haven op, med over 10.000 græskar, de sætter fugleskræmsler og dødninghoveder op, og selv dens tolte Tivoli-garde er blevet udstyret med Halloween-musik, og græskarhoveder. For at gøre det ekstra hyggeligt, trisser et par hekse rundt på plænen, og driller børnene - altså lige indtil Pjerrot, Harlekin og Columbine sætter en stopper for unoderne.

Der er åbent or alle forlystelser, og musikkarrusellen er også blevet trukket frem.
Har du fulgt vores opfordring til at dyrke et kæmpegræskar, som der kan læses om her, og er det lykkedes dig at kommer over 100kg, kan du passende tage dit græskar med under armen, og deltage i konkurrencen om Damarks største græskar.

Børn der har lyst til at komme udklædt, kan deltage i en daglig konkurrence - og så er der ellers lagt op til rå uhyggelig hygge.

Den sidste åbningsdag, om aftenen, kan man typisk tage græskar med hjem. Græskarrene kan holde sig i nogle uger, uden problemer - men hvis i beslutter jer for at skære i det, er holdbarheden under 1 uge, alt efter vejret. Vi har hørt at man kan imprægnere det, med WD40, eller et billigere lignende produkt - dette har vi dog aldrig prøvet.

Vi har været der hvert år siden de startede, og kan kun anbefale Tivolis Halloween - men husk lige, det er tidligt efterår, så det er koldt...også for de voksne!

Læs også vores anmeldelse af restauranter i Tivoli.

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
:D:):(:0:shock::confused:8):lol::x:P:oops::cry:
:evil::twisted::roll::wink::!::?::idea::arrow:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.