Ødegård i Sverige, med pool

Brugervurdering: / 7
DårligBedst 

Udsigt over den smukke Kalvsjon der ligger lige ved ødegården og mankan bade i om sommeren, mens poolen er bedre om vinterenVi har i længere stykke tid gerne ville holde en ødegårdsfeerie, og har derfor kigget efter sommerhuse i Sverige.
Desværre har prisen enten været urimelig høj, i forhold til standen af gården, eller ødegården har ligget så langt oppe i Sverige, og vi var ikke på udkig efter en længere rejse. Da vi stadig har mulighed for at finde huse udenfor skoleferierne hjælper det dog både på priser og muligheder.
Efter lang tids søgen, faldt vi over et billigt svensk hus, blot 150 km fra Helsingborg, med indendørs pool og sauna - til den nette sum af kr 3.500,- for en uge.

Selve huset ligger nemt tilgængeligt, med gode tilførslesveje (svenske standarder).
Der er et par hundred meter til nærmeste nabo, medmindre man tæller køerne på marken op til grunden med som naboer.
Med 4 store dobbeltsenge og 300 kvm under taget (heraf går en del til garageanlæg, indgang og poolrum) og fjernsyn/DVD til ungerne er det her noget nær det ideelle feriehus for familier.

Selve området, der hedder Kalv, er tyndt befolket og ligger midt mellem 2 store søer. Med 2 km til den nærmeste sø og og blot nogle få hundred meter til en relativ stor å og til den nærmeste skov. Den meget vilde svenske natur, der indeholder klipper og urørte skovområder er den ideelle legeplads for børn, og er man der om sommeren, findes der et badeområde nede i selve Kalv, hvor man kan hoppe i søen, fra en badebro. I efteråret er der rig mulighed for svampejagt og er børnene store nok til fiskeri, kan man både fiske i åen og i de to søer.

Indkøbsmulighederne er begrænsede og vi fandt ud af at de bedste dagligvarer butikker lå i henholdsvis Svenljunga, der har en stor flot Ica, eller i Ullared, hvor udover den almindelige men ret gode Ica befinder sig også har det koloenorme indkøbscenter Gekås også befinder sig. Beslutter i jer for at bruge en dags tid på shopping så undgå weekenden, for selvom centeret har mange besøgende i hverdagene er det nærmest umuligt at komme ind i området for køer og biler i weekenden.
Da svenskerne ikke på samme måde som danskerne er underlagt lukkelovens tyrani, betyder det at Ica er åben både lørdag og søndag til omkring kl 20.

Efter en rigtig god uge i huset er det helt sikkert at vi vilgøre noget lignende en anden gang - den korte rejse og det skønne område gør det til en god og sikker familie ferie.

Huset kan enten lejes via de store sommerhus-portaler som cofman.dk, eller direkte på ejerens hjemmeside: Svensk sommerhus med pool.
Det anbefales at tage direkte kontakt til ejeren, da det sandsynligvis vil kunne gøre prisen billigere uden fordyrende mellemled. Kontaktoplysninger findes på siden. Man kan jo overveje om man skal have en længere ferie deroppe, eller blot et hyggeligt weekendophold for hele familien.

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
:D:):(:0:shock::confused:8):lol::x:P:oops::cry:
:evil::twisted::roll::wink::!::?::idea::arrow:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.