Varme hveder

Brugervurdering: / 1
DårligBedst 

Lækre lune hjemmelavede hvederFør 1686 drog man rundt i sognet med et kors, og holdt en stribe fester - man kaldte det for gangdage, men Kong Christian V slog alle helligdagene sammen, og i 1686 indførte biskoppen Hans Bagger fra Roskilde den nye store bededag, der falder den 4. fredag efter påske.

Traditionen med de varme hveder begyndte, da store bededag skulle være arbejdsfri bededag. Når kirkens store klokker lød, vra det et signal til, at alle skulle holde fri og al handel skulle ophøre. Man skulle faste indtil gudstjeneste og man måtte hverken arbejde, rejse, lege eller spille. Da bageren naturligvis også var omfattet af disse regler, kunne han ikke bage brød, så istedet bagte bagerne hvedetvebakker aftenen før, som folk så kunne købe dagen inde store bededag, og varme på selve dagen.

Hvis man skal følge traditionen helt tro, skal hvederne altså købes dagen før, og så varmes i ovnen, men varme hveder smager nu bedst, når de er fra dagen, eller endnu bedre når de er hjemmebagte.

Her er en opskrift på 16 lækre varme hveder

1 kg hvedemel

4 dl sødmælk

50 g gær

2 sammenpiskede æg

1 spsk sukker

1 tsk stødt kardemomme

½ tsk salt

Lun mælken let og rør gæren ud. Tag 2 lidt af æggemassen fra til pensling og hæld resten i mælken. Hæld kardemomme, salt og sukker i melet, og hæld så roligt melet sammen med mælken.

Når alt mel er tilsat, skal du ælte den sammen til en blød og elastisk dej. Dæk dejen og lad den hæve i 30 minutter.

Når dejen har hævet, skal den ud på bordet og æltes igen. Efter æltning, formes 16 firkantede boller. Hvederne lægges på en bageplade med bagepapir, med ca. 1½ cm. imellem hvederne. De skal herefter efterhæve 20 minutter.

Pisk den gemte æggemasse samme med lidt vand og pensl bollerne.

Bag dem ved 200 grader i ca. 18-20 minutter.

Hvis det skal være rigtige hveder skal de være lidt tørre - så lad bollerne køle lidt af, flæk dem, læg dem tilbage på bagepladen med skærefladen opad, og lad dem tørre i ovnen ved 200 grader i 4-5 minutter.

De smager fantastisk med med smør, ost og solbærsyltetøj.

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
:D:):(:0:shock::confused:8):lol::x:P:oops::cry:
:evil::twisted::roll::wink::!::?::idea::arrow:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.