Guide til ismaskine og hjemmelavet is

Brugervurdering: / 5
DårligBedst 

God hjemmelavet is på sin egen ismaskine er noget ganske særligtDenne guide er en helt grundliggende forklaring af ismaskiner, hvad det er de gør og hvad man skal være opmærksom på - og så er det en grundopskrift på is, der kan benyttes til de smagsvarianter man nu har lyst til.

Ismaskiner:

En ismaskine er en maskine, der røre massen rundt mens den bliver kølet ned - på den måde undgår man at vandet samer sig og danner iskrystaller, iskrystallerne kender du sikkert fra is der har været tøet op og frosset igen, eller hvis du har frosset mælkeholdige varer ned.

Ismassen bliver kølet på 2 måder:

Kompressor: ismaskiner med kompressor er en maskine, der har en indbygget en lille fryser omkring skålen. Disse behøver ikke en fryser eller køletid. De fylder noget mere end de inaktive ismaskiner, til gengæld kan man lave store mængder is på dem.

Inaktive: Her er køleelementet inaktivt, det er en skål eller et element der kommer i fryseren 24 timer før man skal bruge den. De er ideelle til familier der gerne vil lave lidt is til efter maden, men grundet den lange frysetid, skal man beregne at en maskine kun kan producere 0,5-1 liter is i døgnet. Maskinerne er billigere og mindre end dem med kompressor. Der findes inaktive modeller hvor man kommer røremaskine og skål i fryseren, og der hænger en ledning ud, mens isen bliver lavet.

Vælger man den inaktive model skal man være opmærksom på størrelsen på køleelementet og skålkapaciteten. Der findes ismaskiner, hvor køleelementet er udtageligt og man derfor kan fryse flere elementer ned ad gangen - det giver mulighed for at lave mere is i døgnet, men da elementerne ofte ikke er så store, er frysetiden og frysekapaciteten altså noget mindre. Alternativet er de ismaskiner hvor man fryser hele skålen ned - det giver mere frysekapacitet og en større overflade der giver en hurtigere nedfrysning, til gengæld skal du have plads til hele skålen i fryseren.

Hvad der er mest ideelt er op til jeres forbrug og jeres brugsvaner. 

Grund is opskrift.

Dette er en grundopskrift på flødeis. Opskriften kommer oprindeligt fra Kvalimad.dk, og du kan læse her om grundopskriften på flødeis. Og nu hvor vi nævner Kvalimad.dk, så kig venligst siden igennem, for her er der rigtig mange guldkorn at hente!

Vi har valgt at modificere opskriften lidt, da ovenstående opskrift er meget fed, og indtager man en del is, er der nogle kalorier at spare. :)

Helt generelt om  flødeis, så giver en høj fedtprocent en meget cremet is, mens en lavere fedtprocent giver en grovere og hårdere is. Den cremede version smelter nærmere i munden og føles ikke så kold som en mindre fedtholdig is. Der kan eksperimenteres lidt med fordelingen af mælk og fløde for at finde den konsistens af isen man bedst kan lide.

Ingredienser

- 2,5 dl piskefløde
- 5 dl mælk
- 3 hele æg
- 150 gram sukker (Du kan nøjes med 100 gram hvis du syntes den er for sød.) 

Selve sammenblandingen er meget enkel, det hele kommes i en gryde og røres rigtig godt rundt.
Blandingen skal under konstant omrøring varmes op til 85 grader - præcis!
Det er vigtigt isen ikke bliver varmere, da du så for en meget sød røræg ud af det - opvarmningen gør ismassen lidt tykkere og lidt cremet.
Når ismassen har ramt de 85 grader køldes den ned - helst ned til køleskabs temperatur.

Herefter hældes grundmassen på ismaskinen, der kører ca 25 minutter for en god cremet softice.

En grundblanding skal tilsættes smag. Smagen kan være alt fra chokolade, lakrids, jordbær eller hvad i nu finder på. Den mest grundliggende smag er vanilje - skal det i massen, så tilsættes en enkelt stang, hvor indholdet er skrabet ud, og den tilsættes inden man koger massen op.

Æg bliver pasteuriseret ved 75 grader i 4 sekunder, eller en lavere temperatur i længere tid. Da man varmer massen op til 85 grader pasteuriseres man æggen i processen, hvor man i andre opskrifter skal sørger for at købe pasteuriserede æg, til gengæld er faren for at ende med en omgang sød røræg med vaniljesmag ikke til stede. En sådan opskrift kan fiskes fra Brødrene Prices kogekog.

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
:D:):(:0:shock::confused:8):lol::x:P:oops::cry:
:evil::twisted::roll::wink::!::?::idea::arrow:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.