Lemonade med ingefær

Brugervurdering: / 1
DårligBedst 

Ingefær er knolden mellem bladene og rødderneIngefær har det sidste 1-2 år været det helt hotte emne til kosten. Søger man lidt på nettet vil man finde mange forskelligartede sider der hævder at ingefær har en masse kurererne evner - som altid skal man tage de her mirakelvarer med et gran salt, men man skal nok også huske at ingefær rent faktisk er på listen over superfood. De store mængder antioxidanter og antiflammatoriske (hjælper mod betændelse, såsom halsbetændelse og lungebetændelse) evner.

Personligt tror jeg man skal indtage ingefær hvis man kan lide smagen - og ellers lade det være, da der findes massere andre fødevarer på markedet som også er sunde.

Anyhow - hvis man kan lide smagen og duften af ingefær, så er her en temmelig udbredt og enkelt opskrift på lemonade med ingefær:

  • Honning - 200 gram (du kan også bruge sukker)
  • Citron - saft fra 2 stk
  • Ingefær - 200 gram (1 pakke)
  • Vand - 1 liter fra hanen

Skyl ingefærknolden godt, skær eventuelle dårligdomme væk. Du behøber ikke skrælle den.

Snit knolden i tynde skiver - du kan også rive den, men det er nemmere at håndtere hvis stykkerne er lidt større.

Vand hældes over og sættes i kog. Når herligheden koger tager du gryden af blusset og presser saften fra citronerne ned i vandet sammen med honningen.

Lad gryden stå med låg på - gerne hele natten, helst 3-4 timer.

Herefter sir du væsken og bruger den som saftevands-koncentrat - jeg foretrækker blandingen 1:1 - min hustru 1:3.

Det er nemt og hurtigt - hvorfor man også kan finde opskriften mange steder på nettet - der er dog nogle få fejl i opskriften rundt omkring, hviket med stor sandsynlighed skyldtes at forfatterern aldrig har lavet opskriften og bare syntes det lyder mere sundt.

Derfor - her er et par fejl som jeg er stødt på (og faldet i):

1: Citronskallen, den lyder sund og skal da koges med resten. Problemet er, at citronskal der bliver kogt bliver bittert. Skallen indeholder ikke noget specielt, så grunden er alene at det lyder sundt. Ingefær gør smagen stærk, citron gør det sutr, sukker/honning gør det sødt...men skallen fra citron gør det hele udrikkeligt og bittert.

2: Sukkermængden - 200 gram sukker til 1 liter vand...det er ret meget sukker. Når man laver det kan man godt se drikken ikke er slankene eller super sund, derfor er det nærliggende at minimere mængden af sødestof. Det er en god idé at finde den balance der passer dig, specielt hvis det betyder mindre sukker - men det er sådan med saftevand, at det primært er sukker...og så noget andet/mere til at give sukkeret smag, og her adskiller denne drik sig ikke.

Til sidst - det her er ikke en mirakelkur, hverken på kræft, forkølelse eller dårligt syn, det er saftevand. 

Nyd smagen og saften, for det, som det er  - og som med både juice og saftevand, så vær opmærksom på sukkerindholdet. Hvis du, som jeg, elsker smagen og fornemmelsen af ingefær, er det her en totalt vinder - simpel, velsmagende og frisk.

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
:D:):(:0:shock::confused:8):lol::x:P:oops::cry:
:evil::twisted::roll::wink::!::?::idea::arrow:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.